Narrativt certificeringsforløb
Narrativ Certificering er for dig, der allerede har taget narrative kurser og uddannelser eller på anden vis har opbygget tilsvarende kompetencer.
Med Certificeringen tager du læringen et skridt videre i din egen retning. Certificeringen er for dig, der bliver tændt på en intens udfordring, der kombinerer dine personlige og professionelle ambitioner, med et præstationskrav, der er relevant for dit arbejdsliv. Certificeringsforløbet er en unik mulighed for at koncentrere sig om det sjældne spring fra duelighed til mestring, indenfor et skræddersyet narrativt curriculum.
På Certificeringen sætter du dig et personligt og professionelt læringsmål, som du udforsker og træner gennem et projekt i din egen praksis. Din læringskontrakt, din planlægning, gennemførsel, dokumentation (essay) og fremlægning, ligger til grund for din Certificering.
Hvad får du fra os i Certificeringsforløbet
-
Udvikling af personligt læringsmål
-
Personlig vejledningssamtale
-
Læringscoaching, individuelt eller fælles
-
Vejledning ift. essayskrivning
-
Certificering med eksaminator og censor
Certificeringsforløbene har typisk en varighed af 5-8 måneder og peger på din specifikke læring som narrativ samtalepartner, procesleder, organisationsudvikler, afdelingschef eller andet, dvs. længde og indhold afhænger fuldt og helt af den læringskontrakt du har udarbejdet med vejleder.
Prisen for Certificeringen er en kostpris, hvor du betaler for vejledning og en eksamen.
Thorkild Olsen er vejleder og Frederikke Larsen er eksaminator på Certificeringen.
Certificeringen koster kr. 7.700,- + moms