Bogen i få ord
Her er en bog, der fuldt ud matcher sin titel: Eksemplariske samtaler. Den er skrevet direkte til alle de professionelle ledere og andre, der bruger samtaler som det vigtigste redskab i det daglige. Bogen formidler sine tre dogmer for gode samtaler; Villighed, Venlighed. Virkning med hjælp af gode fortællinger, enkle metodegennemgange og inspirerende tegninger.
”At skrive enkelt og effektivt om den professionelle samtale, som Thorkild Olsen gør det her, kræver erfaring. Erfaring og indsigt. Det er særligt for denne bog, at den både er let at gå til. Og ikke til at slippe igen. Ikke til at slippe fordi den er underholdende, fordi den åbner samtalen op og ikke mindst fordi den tager samtalen alvorligt. Jeg deler fuldt og helt denne overbevisning. Midt i alle bevægelserne hvor vi både skal styre og styrke hinanden har vi nemlig især ét at gøre; samtaler der virker.”
Jørgen Clausen, særlig rådgiver Syddansk Universitet
”Så lander Thorkild Olsen sin bog om samtalen. Spændende, relevant og nødvendig. Så kort kan det vel siges. Thorkild kan noget med ord, som ikke mange mestrer i samme grad. Umiddelbart kan vendinger og ordvalg virke overraskende og nye i sammenhæng. Ikke på den der frastødende, mærkelige måde, men mere som anledning til at sætte et bestemt billede og stemning på beskrivelsen – og det lykkes. I hvert fald for mig.”
Knud Nørbo, HR-direktør i Jyske Bank koncernen
”Så selvom bogen er let læst og dens pointer på en solskinsdag virker indlysende, så er den også grum, fordi den minder os om, at selv om samtalen er svær, kan man godt insistere på kvalitet – og kvalitet er ikke et ansvar, man kan eksportere eller delegere. Det er det ansvar, man sidder med sine egne hænder – eller i det mindste har et delansvar for. I selskab med Thorkilds tanker ender man først og sidst med sit eget ansvar og sin egen ansvarliggørelse – og denne bog er ingen undtagelse. Men man holder ud – ikke mindst fordi Thorkild i sin fremlæggelse altid formår at få en til at føle, at man gerne vil forbedre sig, og at man har potentialet hertil.”