Manden i midten. Thorkild Olsen går gerne ud på gulvet for at tale om ledelseslivets evighedssløjfer. Ingen kan stå i fred ret længe, som Thorkild gør her. I gang med at formidle pragmatisme til en engageret gruppe ledere. Øjeblikket lige før og lige efter er med sikkerhed helt anderledes. Udfordringerne forsvinder ikke af sig selv, selvom man forstår dem bedre. Der er mange, mange opgaver, der skal løses. Alligevel kan man blive vældig glad, når man pludselig opdager, at man er en kraftfuld del af en større bevægelse i en god retning. Det slog Thorkild den dag i Faaborg-Midtfyn Kommune. Pludselig samlede de mange snapshots fra opgaverne rundt i landet sig til et større billede. Det vigtigste er ikke at få en plads i midten. Det vigtigste er leve op til den plads, hvorfra man kan gøre noget vigtigt og rigtigt. Det er i særklasse muligt for Thorkild lige nu, fordi så mange af jer kalder. En god spiral er sat i gang.

Når projektledere og projektdeltagere fra 17 kommuner står overfor et væsentligt 4-årigt forløb til omstilling af praksis indenfor sundhedsplejen, så er der brug for en stærk grundfortælling. Den tydelige vision er nødvendig, men ikke tilstrækkelig i sig selv. Lydhørheden på Sundhedsstyrelsens seminar viste sig især, da Frederikke Larsen i en direkte snak med de 80 deltagere pegede på forholdet mellem idealet og hverdagens her&nu-håndtering. Man må sætte fingeren ned på både Det Kendte, Det Nye, når man skal realisere visionen med Det Næste. I den komplekse proces fra kendt til nyt til det næste er der brug for: 1. At hylde erfaringen. De fleste erfaringer er allerede til stede og det meste kan genbruges i den nye ramme. 2. At gøre sig erfaringer med det nye - med fokus på gøre. Det nye skal have en chance og hvis vi vil noget andet, må vi gøre noget andet. 3. At omsætte visionen til en stærk fortælling med retningssans og passion, understøttet af erfaringerne med at gøre det nye. Alle elementerne fra eksemplarisk projektledelse kommer i spil. Ikke som 1, 2, 3 perler på en snor. Men som det repertoire, vi alle har brug for at øve os på.

Forkæl din autopilot. Forestil dig, at din næste samtale gerne skal bringe afklaring og gode aftaler med sig. Du gennemfører selvfølgelig samtalen på den måde, du tror vil virke bedst. Men vil du bruge samme måde, hvis samtalen skal føre til en afskedigelse? Eller hvis samtalen er en kollektiv proces, et kritisk møde, hvor der ikke bare er én anden deltager at holde øje med? Nej - helst ikke. Vi kender alle sammen til situationer, hvor det tydeligt kan mærkes, at man skal vælge sine ord og sin fremtræden med omhu. Alligevel (og naturligvis) trækker man på sin autopilot, når det hele går stærkt og samtaler og møder og ansigter glider sammen i en evig strøm. Automatisering er ikke en fejl, men en sikker vej for dem, der har mange samtaler og møder. Derfor hylder vi autopiloten, håndværket og rutinen, ved at tilbyde 4 eftermiddage til dig, der gerne vil have endnu flere samtalefærdigheder til rådighed. Læs mere her: https://lnkd.in/eQHZ6eA

Grundfortællinger. Det er ikke uden grund, men alligevel meget uhensigtsmæssigt, når en organisation deler en fortælling om at være på Titanic, hvor ledelsen spiller lystigt videre som danseorkestret - kort før katastrofen. Sådanne fortællinger trækker på erfaringer og deres sandhedsværdi skal ikke underkendes. Titanic-oplevelsen er reel for nogen i organisationen, men den rummer i sagens natur som fortælling ikke alle aspekter af situationen. Noget er valgt ud og fremhæves som det afgørende. Sådan kan det nemt ske, at én fortælling får magt og overskygger andre fortællinger. Ligesom det kan ske, at organisationen har alt for mange fortællinger om, hvem vi er og hvad vi skal. Nogen fortællinger blokerer vejen frem, andre gør det umuligt at vælge den rigtige vej. Derfor er der brug for det narrative ledelseshåndværk, der handler om at opdage, udvikle og fremhæve troværdige grundfortællinger, som kan guide organisationer fremad. Fortællinger, der lyser fremtiden op. Som det skete hos organisationen på vej ned med Titanic, der begyndte at opfatte sig selv som en Noas Ark, der kunne tage ansvar for meget mere end at sikre overlevelse.

Planlægningens paradoks. Man kan IKKE ikke have en plan. Samtidig viser det sig igen og igen, at planen ikke ligner virkeligheden 1:1. Derfor opstår det paradoksale forhold: Man planlægger, men kan ikke udføre sin plan som planlagt. Modsat kan man ikke nøjes med at reagere på det, der sker. Uden rammer og uden inspiration til at bevæge sig mod fælles mål, går udviklingen i stå eller farer vild. "Planlægningens paradoks" og dens tvilling "implementeringsproblemet" lader sig selvfølgelig ikke udrydde. Dertil er verdens kompleksitet for stor og vildtvoksende. Men det er trods alt muligt at bevæge sig fremad mod visioner via mål - med emergerende strategier og med pragmatisk lederpraksis. Med ledere, der fokuserer på at fastholde planens væsentlige grundfortællinger. Med chefer, der giver plads til at organisationen kan blive klogere og korrigere sig selv, når virkeligheden giver strategien baghjul. Og ikke mindst, med fagfolk på alle niveauer, der lægger deres erfaringer og færdigheder til grund for udvikling af nye praksisformer. Pragmatisk, praktisk og professionelt.

Kære Følgere, I år rækker det ikke med at sige God Jul og Godt Nytår. Slet ikke. Eller rettere sagt. Du ønskes selvfølgelig en rigtig god jul og alt det bedste i det nye år. Vi har bare meget mere på hjerte: Nytårsnat fylder VILLAVENIRE 10 år. Nok muligt at begribe som et stort antal af dage og nætter. Men nærmest ikke muligt at begribe i begivenhedsstrækket af arbejdsliv, fællesskab, undervisning, samtaler og tekster. Frem springer smilende ansigter, umådelige læringsmomenter, langvarige partner- og venskaber og ja, uforfalsket stolthed. Set her fra Jubilæets lysflamme er det et gyldent og livgivende billede. Alene mængden af tekster og materialer taler deres eget sprog. Ikke at der har været medvind hele vejen, sommetider har det hele været lidt for spændende. Men set som arbejdsliv, som ansvar og som etisk fordring, så var det sådan, det skulle være. Netop sådan. Så glæden ved jubilæet følges af tak til alle Jer, der var med. Af en 10-års-artikel og af invitationer til jer. Læs mere her. https://lnkd.in/gKg6_-4 Bedste hilsner fra Frederikke Larsen og Thorkild Olsen

Det samler sig. Det ligner et reelt gennembrud for pragmatisk ledelse. Vi kan ikke tage æren for udviklingen, der nok mest af alt afspejler de helt store forandringer i tiden. Der er brug for modsvar til den accelererende kompleksitet i arbejdslivet. Ledere har behov for andre måder at forenkle og formidle, hvilke muligheder og begrænsninger, der gør sig gældende. Pragmatismen går direkte til sagen. Den pragmatiske ledelsesstrategi kombinerer systemiske og narrative indsigter, udvalgt med omhu, fordi det er hjælpsomt for dem, der skal løse opgaverne. Her kommer vores indsats ind i billedet. Vi kalder den pragmatiske kobling herunder for "det gyldne snit", som et udtryk for en reduktion og et ganske stort mulighedsrum på samme tid.  De nøgterne systemiske indsigter om fremløb og feedback, værdien af at prøve sig frem sammen med organisationens medarbejdere og ledere står side om side med grundfortællingen, den levende og levede fortælling om fremtiden, der gør det muligt at vide, hvilken bevægelse, man er med i. Sådan præsenterede vi pragmatisk ledelse på vores gå-hjem-møde forleden. Det var en stor fornøjelse at dele erfaringer med de mange deltagere. Vi holder kontakten og dialogen åben, også meget gerne med dig, hvis du ønsker det.

Vi er glade for den store interesse for vores gå-hjem møde om Pragmatisk ledelse den 8. november. Interessen er ekstra glædelig, fordi den bekræfter vores anelser og forhåbninger. Vi mener nemlig, at samfundet i bredeste forstand har hårdt brug for en pragmatisk mobilisering, en anerkendelse af selve begrebet, fordi reelle forandringer i komplekse sammenhænge gang på gang afhænger af pragmatisk indstillede ledere, medarbejdere og borgere. Vi møder dem tit. Dygtige mennesker, der satser på udvikling gennem (tål)modige kompromisser og prøvehandlinger. Deres villighed til at prøve noget af i mindre målestok - for at skaffe sig pålidelig viden om effekter - ligner til forveksling snusfornuft og rettidig omhu. Men hvordan løfter man den pragmatiske indstilling fra hverdagens praksis ind i de rum, hvor man lægger strategi?  Det spørgsmål har vi fået mange gange og det giver os anledning til at formidle vores erfaringer, herunder at invitere til et gratis gå-hjem møde. Vil du med? Se her https://lnkd.in/eqmzPbV

Vi har netop forladt Domen på Bornholm efter en intens uge i et udviklingsforløb for ledere og alle de andre centrale aktører i organisationerne. Vi kalder forløbet "Med Mig i Midten" ud fra tanken om, at man til tider bedst styrker sin organisation ved at udvikle sine tanker og sin viden om sig selv. I løbet af ugen har deltagerne haft lange samtaleforløb, hvor der er blevet givet tid til at tænke sig om meget mere end én gang. Efterhånden som ugen skred frem, dukkede der flere og flere pointer og refleksioner frem, enten i kontrast til eller som reaktion på  Thorkild Olsen s oplæg om temaer så som "Skam- og Acceptspillet" og "Relationen mellem Virkelighed og Mulighed". Domens smukke træhvælving modstod støt både tordenvejr og styrtregn, som en naturlig grænse mellem hverdagslivet og det unikke læringsrum for holdet. Det var mærkbart trist at forlade Domen igen og samtidig ikke spor svært. Fordi der er så meget at bringe med sig videre - og den dejligste medvind fra ugen i ryggen. Du kan læse mere om udviklingsforløbet her https://lnkd.in/gFFtsGa

På vej mod implementering af Cura - Hvad er værd at kopiere? Et godt spørgsmål for de 350 ledere og medarbejdere fra landets kommuner, Kommunernes Landsforening og Sundhedsministeriet, der deltog på Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns konference: Digitalisering og Implementering på sundhedsområdet. Konferencen tog udgangspunkt i det forberedende arbejde til og implementeringen af kommunens nye omsorgssystem, Cura. Digitaliseringschef Mette Harbo fortalte om læringsrejsen og hun fremhævede generalprøven i Simulatorhallen, som en af de tre ting, der er værd at kopiere. Via generalprøven fik man testet forvaltningens samlede supportorganisering for den hyperkritiske periode, hvor 9.000 brugere ved hjælp af 5.500 mobile enheder på 125 lokationer skulle tage Cura i anvendelse. Vi simulerede Prioritering, Stresstest, Kommunikation, Lokation, Formål med tavlemøder, Hvad er support? og Hvad er daglig ledelse? Temaerne var nøje udvalgte og simuleringen inkluderede alle aktører omkring de planlagte arbejdsgange, så det straks blev synligt, hvad der allerede var på plads og hvad der manglede. Vi er rigtig glade for skulderklappet fra Mette og stolte over, at simuleringen har bidraget til at skaffe overblik i den afgørende periode op til Go-live dagen.

En ny begyndelse. Alle kender nok til længslen efter friske morgener, hvor ingenting er afgjort på forhånd. Som i den første ferietid, hvor alle døre står åbne for oplevelser og indtryk. Ferie og energi hører sammen, og i den stemning mødte vi ind og tog fat på vores lokaler. Nu er vi klar og kan tilbyde kursuslokaler, ikke bare til vores egne gæster, men til alle, der leder efter et sted fyldt med ny energi og lys. Se bare her www.sukkerhallen.dk

På gensyn, ikke bare farvel. Der er mere schwung i farvellerne i denne tid. Vi ved godt, det varer temmelig længe, før vi ses i arbejdstøjet igen. Der bliver mere ånd i håndtrykket og mere ild i smilet, når vi takker hinanden for nu. I den virtuelle verden her på Linkedin nøjes vi med billeder, der gerne skal gøre glad på samme måde. Vi prøver med dette billede af udgangen til sommeren. Kan I mærke glæden, der indvarsler gensynsglæden?

En god sang bliver siddende, som et levende minde om dengang, vi hørte den første gang. Som det også skete, da vi sang om Main Manager, Digitalt byggeri, brugerkontakt og ambassadører sammen med ledere og medarbejdere fra Københavns Universitets Science Campus Service. Efter nogen intensive timer i den fælles servicekulturs tegn, var det blevet tid til at sige farvel for denne gang. Lige dér, på vej ud af døren, var der afsat tid til, at Claus og Mikael lavede en sang sammen med deltagerne. Temaerne fra dagen var vidt forskellige, men alligevel kunne det hele være i to vers, som vi kunne synge med fynd og klem, inden vi gik fra hinanden. Den sang og den dag er ikke sådan at glemme!

"Øverst ligger VIL-KAN-SKAL-bogen, vi kender. Nedenunder på computeren ligger den nye bog, der i dag er trillet meget tæt på mållinjen. Redaktør Frederikke har lagt hele sit KAN i sin gennemgang af bogen. Og ham her på billedet er snart forfatter. VILdt!!" Christoffer Rude citeret på den dag, hvor han pludselig kunne mærke forvandlingen på egen krop. Det endeløse skrivere på skærmen og de mange forfra-og-om-igen overvejelser var pludseligt et overstået kapitel. Nu mangler kun sidste nøk af meget sjovere opgaver, så som at finde de bedste billeder og skrifttyper. VIL-KAN-SKAL modellens læringsfilosofi har endelig fået sin egen metode- og brugsbog. Det er sågu værd at fejre sådan en dag.

Villa Venire på LinkedIn