Thorkild Olsen

Jeg arbejder ofte helt ude i spidsen, når jeg bogstavelig talt rejser landet rundt efter de sværeste udfordringer. Måske fordi jeg indgår i ambitiøse sammenhænge, bliver jeg igen og igen involveret i innovative og banebrydende strategiske tiltag. Det er nok også sådan, at jeg selv medvirker til at sætte nye standarder, fordi jeg opfatter mit ansvarsområde som et direkte medansvar. Måske er det også derfor, jeg har skrevet bøger om anerkendelse, eksemplariske samtaler og VIL-KAN-SKAL modellen.

 

Min faglige tyngde er erhvervet over lang tid. Jeg har med sikkerhed arbejdet mine 10.000 timer som direktør, proceskonsulent, HR koncernchef og forfatter. Derfor kan jeg roligt pege på mine erfaringer og mine meritter, men når alt kommer til alt, kender folk mig som underviser, oplægsholder og som en god makker i svære situationer. Det betyder meget for mig, at mødet med mig er en intens oplevelse, præget af humør og ambitioner.

 

Det primære for mig som stifter af VILLAVENIRE er, at vi som virksomhed eksisterer af de rigtige grunde. At vi findes som et resultat af, at vores aktiviteter øger sandsynligheden for at bestemte ting kan ske. Vores motto “Bedre sociale verdener med Villighed, Venlighed og Virkning” skal stå til troende. En tilgang, der blandt andet har ført til opfindelsen af Simulatorhallen, hvor vi i særlig grad oplever at implementering lykkes.

 

Tlf.  +45 2785 4021

CV

2017-

Partner og stifter af VILLAVENIRE

 

1. januar 2008 – 2017
Direktør og stifter af Villa Venire A/S

 

2006-2008
Regionsdirektør hos Attractor København

 

2001-2006
Proceskonsulent og underviser ved DISPUK

 

1994-2000
Personaleudviklingschef ved Danish Crown

 

1992-1994
Personale- og rekrutteringskonsulent ved Danfoss

 

1991-1992
Juniorkonsulent ved PA Consulting Group