Supervision i grupper

Organisationers liv er mangfoldigt, ting tager tid og det svære er svært. Sommetider kan det være en god ide at engagere en ekstern supervisor, der arbejder sammen med jer i en længere periode.

 

Supervisionen kan have flere samtidige formål, der afspejler den aktuelle situation hos jer f.eks.

 

  • At etablere og understøtte gode samarbejdsrelationer

  • At åbne fastlåste dialoger om vanskelige forhold

  • At give plads til eftertanker og refleksioner

  • At understøtte faglig udvikling og læring

  • At forstærke gruppens evner til at beslutte og udføre sammen

 

Som supervisorer tager vi ansvar for at strukturere gruppens møder, så vi sikrer deltagelsesmuligheder for alle tilstedeværende. Det betyder i praksis, at vi leder processer, der giver gode muligheder for at kunne fortælle om sine egne overvejelser og lytte til andres.

 

Efter aftale med jer kan supervisionerne have forskellig karakter. Supervisioner kan både være fortrolige, refleksive rum og målrettede, funktionsorienterede rum. Vores erfaringer fortæller os, at supervisioner ikke er én ting eller én metode. Vi vælger frit i værktøjskassen med anerkendende, systemiske og narrative værktøjer, såvel som vi trækker på vores modeller som VIL-KAN-SKAL-modellen og Dobbeltsløjfen.

 

Vi er læringspragmatikere, der holder godt øje med supervisionens virkning både på den korte og den lange bane. Derfor er det naturligt for os at arbejde sammen med ledelsen på stedet, når rammen skal afstemmes første gang og undervejs. God kontakt er altafgørende, og umulig at etablere på afstand. Vi vil derfor altid foreslå en ”prøvesupervision”, så vi kan finde ud af, om en af os er et godt match til jeres behov for supervision. Se vores profiler her LINK