Du er inviteret til vores bogrelease af "Overmandet - En moderne tragedie"

Thorkild Kristian Olsens nye bog udkommer den 29. oktober 2026 på Forlag Venire. Thorkild har med denne bog skrevet sin første rent skønlitterære roman. Overmandet er praktisk taget hans debut. Vi synes, det er en dejlig anledning til at væve en lille festlighed sammen, hvor du kan få smagsprøver på bogens fortælling og dertil kan drikke et glas bobler, sammen med forfatteren og andre fantastiske mennesker, der også har søgt nye veje. Som det sker i bogen for Kristian.

 

Kristian skal stå op nu.
Et kor kalder på ham.
Han ved endnu ikke hvorfor.
Tråde forgrener sig.
Stemmer trænger sig på.
Det velkendte bliver fremmed.
Kristian må bevæge sig ind i det, han
hele sit liv har forsøgt at komme væk fra.
Han tvinges ind i et mørke,
han ikke kan tænke sig ud af.
Han må miste noget.
For at opdage noget andet.
Langsomt bliver det klart, at det ikke
handler om at finde tilbage til den, han var.
Men noget er begyndt at løsne sig.
Det handler om, hvem han måske bliver.

 

Med denne tekst fra bagsiden af Thorkild Kristian Olsens nye bog bliver du introduceret til bogens hovedperson og får måske også en fornemmelse af, hvad der foregår i romanen. Bogens fulde titel er “Overmandet. En moderne tragedie”. I romanens moderne version af den klassiske tragedie får du som læser nok at tænke på, mens du følger Kristian i en svær tid i hans liv. De lange tråde fra fortiden rækker ud efter tragediens hovedperson, mens han af alle kræfter prøver at blive et bedre og mere nænsomt menneske. Kristian vil finde en ny plads i den store sammenhæng, men kan han ændre sine mønstre? Eller er det helt andre forandringer, der gør forskel. Når alt kommer til alt.

 

Praktiske detaljer og tilmelding

 

Vi mødes Strandgade 4 b, hos Villa Venire, kl. 16.00 – ca. 18.00. Det er gratis at deltage. Vi vil selvfølgelig gerne vide, om du kommer. Du tilmelder dig med en mail på kontakt@villavenire.dk

 

Bogen koster kr. 250,- til releasen og derefter kr. 285,- + porto