Kursuscenter Sukkerhallen i København

Sukkerhallen har sit navn fra sin tidligere funktion som pakhus for Sukkerraffinaderiet Phønix, der udskibede sukker herfra. Man kan stadig se Fugl Phønix i det store relief på gavlen. Stemningen fra fabrikkens tid er bevaret og moderniseret, så Sukkerhallen virker rå og elegant på samme tid. Selve hallen er et lyst og åbent rum til at arbejde i – med virkelig god akustik. Foruden hallen er der et kursuslokale, et fælleskøkken og yderligere arbejdsrum efter aftale.

 

Hver gang hallen bliver brugt bliver den indrettet til formålet. Ligesom på teateret er det nemt at skabe forskellige stemninger eller arbejdsmiljøer i hallen. Hallen bruges også til simuleringer, derfor ved vi meget om, hvad der skal til for at skabe de helt rigtige rammer for en begivenhed – og vi hjælper gerne jer med at få ideerne, når der skal ske noget helt særligt.

 

Sukkerhallens placering er helt unik, med overvældende herlighedsværdier lige udenfor. I al slags vejr og på alle årstider er hallen koblet på byens puls til lands og til vands, fordi hallen ligger helt ud til kajen. Islands Brygge, Københavns Volde, Christiania og Christianshavn, Langebro og den smukke Cirkelbro er oplagte udflugtsmål – eller bare det sted, hvor man har en walk and talk.

 

 

Fotos fra hallen til daglig

Fotos fra begivenheder i hallen

Info om muligheder og priser her

Find Sukkerhallen her