Resonans i dit liv og i dine fællesskaber

Intensivt personligt-professionelt udviklingsforløb med Thorkild Olsen

 

Tre livgivende og mættede dage, fulgt op af små hverdags prøvehandlinger og praksisfortællinger, hvis du:

 

  • Vil genfinde eller booste din energi

  • Søger måder at håndtere stigende pres og kompleksitet

  • Ønsker at skabe trivsel for dig selv og andre

  • Vil understøtte fællesskabet med æstetik og sanselighed

  • Vil åbne ’det resonante rum’ så læring blive mulig

  • Ønsker et tæt, fortroligt rum med plads til dig og dit

 

Forløbet er bygget op omkring Thorkilds populære bøger ”Livets uendelige kilde – en søgen efter resonansfællesskaber” og ”Åndeløs”, hvor resonans og resonansfællesskaber er sat ind i en personlig-professionel ramme med forståelse for, at vi må prøve os frem i en verden præget af acceleration og meningstab. Vi kan ikke gøre mere af det samme som ikke virker. Vi må gøre noget andet.

 

I dette kursusforløb mødes vi 6 gange på 3 undervisningsdage samt 3 opfølgende dage med fokus på prøvehandlinger og praksisfortællinger.

 

  1. De små tings lykke

  2. Bestyrkes og Bevidnes

  3. Bevæges og Berøres

 

Modul 1 – De små tings lykke

 

Resonans og resonansfællesskaber er begreber for vores verdensforhold. Resonans er en invitation til at undersøge om vores tråd til verden svinger. Om der er kvalitet i vores relationer til den anden, de andre og alt det andet. Men da det er et gensidigt forhold og genklang ikke kan styres eller kontrolleres, skal vi undersøge, hvordan vi bedst muligt kan åbne ’det resonante rum’. De små tings lykke har vist sig at være en effektiv genvej uden det bliver indviklet eller abstrakt.

 

Modul 2 – Bestyrkes & Bevidnes

 

På denne dag skal vi sammen undersøge, hvad der har særlig værdi for dig. Vi skal arbejde med, hvordan disse særlige betydninger i dit liv kan styrkes hos dig selv og i dine relationer via stærke fortællinger omkring dig og dit virke.

 

Vi skal ligeledes arbejde med, hvordan sprog og dominerende fortællinger kan stå i vejen for det gode. Samt hvordan organisatorisk og professionel blufærdighed risikerer at slukke for musikken, samværet og sanseligheden.

 

Modul 3 – Bevæges & Berøres

 

Det er en god idé at bevæge sig. At få kroppen med i bevægelsen, gør os til hele mennesker, fordi vores kognition og forståelser ikke kun er indlejret i hjernen. Så når vi arbejder med mening, trivsel, samarbejde og sammenhæng er det ikke nok at tale om det eller tænke på det. Vi skal mærke det. Vi skal gøre det konkret sammen, så vi erfarer fysisk, hvad der virker.

 

Resonans er en måde at åbne os for vores omgivelser, så vi bliver mere lydhøre, mere opmærksomme og responsive. En personlig forankring i stærke værdier, betydningsfulde andre og fornemmelse for det store i livet.

 

Prøvehandlinger & Praksisfortællinger – PP

 

Hvert modul følges op af en halv dag sammen, hvor vi via værdsættende praksisfortællinger deler erfaringer med, hvad der især virker. I et refleksivt resonant rum fortæller vi om de små prøvehandlinger, hver især har forsøgt sig med. Således gør vi inspirationen og læringen til konkrete og anvendelige metoder.

 

Datoer

 

Modul 1: 8. maj 2026 kl. 9.30-17.00

PP 1: 22. maj kl. 9.30-12.30

Modul 2: 18. september 2026 kl. 9.30-17.00

PP 2: 30. september 2026 kl. 9.30-12.30

Modul 3: 30. oktober 2026 kl. 9.30-17.00

PP 3: 13. november 2026 kl. 9.30-12.30

 

Alle dage hos Villa Venire, Strandgade 4b, 1401 Kbh K

 

Pris 

 

Kr. 14.500,- eksklusiv moms (Bøger og forplejning inkluderet)