Villa Venire som SKI leverandør

 

Som udvalgt SKI-leverandør kan vi levere ydelser direkte til det offentlige, uden at du som køber skal igennem tids- og ressourcekrævende EU-tilbud, idet udbudspligten allerede er opfyldt igennem SKI-kvalifikationen. Dette indebærer ikke alene, at det er muligt at handle direkte med os, men sikrer også, at du får den bedste pris og ydelse. Vores kvalifikation som SKI-leverandør borger nemlig for vores ydelsers kvalitet og seriøsitet, ligesom det er din garanti for konkurrencedygtige priser, leveringsforhold og miljøhensyn.

 

SKI - Statens og Kommunernes indkøbsservice, er en indkøbsorganisation, der gennemfører EU-udbud på vegne af den offentlige og halvoffentlige sektor. Samtidig er SKIs mission at tilbyde det offentlige en nem og effektiv måde at købe de mest almindelige varer og tjenester, uden det offentlige selv skal gennemføre EU-udbud. SKI er en indkøbscentral, men ligger ikke selv inde med varer. SKI tilbyder derimod rammeaftaler, der har som formål at lade leverandører og offentlige indkøbere handle sammen på en måde, der gavner begge parter.

 

 

Villa Venire nr. 1 i Danmark

 

SKI (Statens og Kommunernes Indkøbs Service) har bedømt det konsortiesamarbejde, som Villa Venire er en del af, til at være landets stærkeste aktør på konsulentområdet. Villa Venire er SKI leverandør indenfor de såkaldte 17.10 managementydelser, som indbefatter Ledelse og HR, Strategi og Processer. Konsortiet er blevet nr. 1 inden for områderne Strategi og Ledelse og HR. Indenfor området Processer, er konsortiet rangeret som nr. 2 med samme rating som nr. 1. Metodikken, hvis kriterier er offentlige, er sammenlignelige og kan efterprøves. SKI vurderer på følgende kriterier; hhv. kvalitet (vægt 20%), kompetencer (vægt 50%) og pris (vægt 30%).

 

SKI-samarbejdet mellem Villa Venire, Connectia, Etikos og MacMann Berg er dermed som konsortie dét stærkeste konsulentmiljø i Danmark, vurderet ud fra de kriterier, som SKI benytter sig af.

 

Udover den kontante anerkendelse af vores erfaringer, referencer og ydelser, så indeholder SKI-aftalen samtidig den fordel, at offentlige kunder kan købe ydelser direkte hos Villa Venire til på forhånd fastsatte priser samt, hvis der er tale om store opgaver, uden om offentlige udbud.

 

Læs mere på http://www.ski.dk/.

 

Kontakt projektleder Frederikke Larsen frederikke@villavenire.dk og telefon 3162 2810 for yderligere information om Villa Venire som SKI leverandør.