
Jeg kom til Villa Venire i 2009 på baggrund af mine meritter indenfor det offentlige organisationsliv. Mit nuværende virke har i én forstand afsæt i systemiske forståelser, narrative metoder og pragmatiske læringsfilosofier, som jeg er blevet præsenteret for gennem årene og med kyshånd har taget til mig som god leder- og konsulentpraksis. Samtidig har jeg erfaret, at der udover metodernes indbyggede gode virkninger også er brug for at stille op med nærværende nysgerrighed, fortællende og fri forestillingsevne - og at udvise respekt for den duelighed, der allerede er der. Med Villa Venires fremhævelse af værdierne i villighed, venlighed og virkning er der således i enhver arbejdsopgave givet stof til eftertanke. Sådan betragtet må hver eneste konsulentopgave, hver eneste undervisningstime, hvert eneste samtale i een forstand begynde med en dialog om, hvad der er den bedst tænkelige og bedst mulige måde at gå til sagen eller mennesket på. Som sådan har jeg formet min professionalisme i løbende udviklings- og eftertankeværdige møder og samtaler med andre, fordi ambitionen altid kredser om at arbejde virkningsfuldt og med nytteværdi for kunden, kursisten, rekvirenten.
I en anden forstand kan mit engagement siges at have et idé-historisk afsæt, der omhandler væsentlige, eksistentielle forhold om, hvordan vi kan behandle hinanden ordentligt baseret på demokratiske idealer og på næstekærlige anerkendelsesbestræbelser.
Forleden blev jeg spurgt, hvad jeg lægger i begrebet næstekærlighed, og det gav en god anledning til at overveje, hvorfor det dog lige er det begreb, jeg henviser til. Mit svar understregede, at jeg i næstekærlighedsordet læser fordringen om at anerkende den anden som en væsentlig anden. Næstekærlighedens anerkendelse af næsten er det nådige øje, der ser os, tilkender os værdi og tillader os at udtrykke os. Næstekærligheden kan være en tøven, et øjebliks pause i de evindelige evalueringer i vores samtaler af, om noget er godt eller skidt, der giver plads til helt andre forståelser. Eller næstekærligheden er at gøre sig umage med, at alle tilstedeværende i et team får mulighed for at komme til orde og bliver hørt med det nådige øre. Næstekærligheden er for mig at se indenfor rækkevidde som handlinger, udsagn og udtryk. Det samme gælder demokratiet, hvor det ingen hemmelighed skal være, at jeg er "offentlig ansat i hjertet". Jeg arbejder stadig for almenvellet, ikke at forveksle med almenvældet, selvom det nu sker fra en anden position end i den første halvdel af mit arbejdsliv, f.eks. som underviser på diplom i ledelse eller på ledighedskurser for ledige akademikere, med opgaver i socialpsykiatrien og specialpædagogiske foranstaltninger, som mødeleder på borgermøder og med coaching af ledere indenfor det offentlige.
Med de to første afsnit på plads, der fortæller om rutiner, sædvaner og engagementets kilder, skal der til sidst være plads til at skrive om min rolle som udtryksansvarlig i Villa Venire. Det særegne udtryk dækker over en portefølje, der for så vidt kan beskrives ganske enkelt som ansvarlig for hjemmesiden, avis Venire og andre udgivelsers udtryk. Opgaven er at forbinde Villa Venires etiske, faglige, talende og skrivende sfærer, sådan at vi kan genkendes af jer. Ikke altid lige nemt at håndtere et væsen som Villa Venire, så meget kan jeg sige, men det er en vidunderlig opgave, som jeg skatter højt. I forbindelse med dette engagement er jeg også blevet forfatter til bogen Frisk luft til ledelse - nye muligheder med Performance Management, der udkommer på Gyldendal Public juni 2012 og medforfatter til bogen VIL-KAN-SKAL. Ledelses- og læringsfilosofi under forandring, der udkommer på DPF juni 2012.