Kurset er en saltvandsindsprøjtning til professionelle, som ønsker at opøve deres færdigheder i gode, forandrings-skabende samtaler.
Hvis du oplever, at dit repertoire af samtalefærdigheder ikke altid er tilstrækkeligt, så kom og vær med på fire stærke moduler sammen med andre professionelle.
Dine egne praksiserfaringer vil danne rammen om de situationer, du kommer til at træne på kurset.
Gennem en præsentation af centrale temaer og deres teoretiske rødder, kan du opbygge en solid fornemmelse for din egen stil og foretrukne måder at gå med de systemiske og narrative samtaleteknikker i din egen praksis.
Kurset består af fire moduler á hver 1 dag. Der er sammenhæng mellem modulerne, men de kan også fungere enkeltvis.
At bruge de faglige hypoteser så de skaber mulighed for forandring:
• Positioner og roller som samtalepartner
• At få øje på de komplekse, cirkulære
kommunikationslogikker
• At kunne være flere i samtalen
• At skabe refleksion sammen
På dette modul bliver du trænet i at anvende dine egne
professionelle erfaringer og idéer, som en konstruktiv og aktiv del
af din samtalepraksis. Med udgangspunkt i dét, du allerede kan,
arbejder vi med, hvordan du kan bruge det bedst muligt - med fokus
på effekten af samtalen.
At kunne omformulere og intervenere i samtaler med anerkendelse. At give konstruktive tilbagemeldinger:
• At intervenere med sproget
• Feedback, der gavner projektet
• At udvinde mening, når man ikke er enig
• Hensigter og effekter i stedet for vurderinger
På dette modul får du konkret træning i at anvende anerkendelse som
intervention og i at se, når det virker. Vi kigger nærmere på
hvorfor netop anerkendelse er alfa og omega i gode og kraftfulde
samtaler, der skaber forandring for dig og din samtalepartner.
At navigere sikkert i de forskellige spørgsmålstyper og finde egen stil i det:
• Spørgsmål og deres effekt
• Narrative spørgsmål: Eksternalisering som håndgreb
• Lineære, cirkulære og refleksive spørgsmål
På dette modul er der fokus på at træne af forskellige spørgsmål og
deres effekt. Du vil opdage, hvordan spørgsmålstyperne har
forskellig kraft og hvordan du kan forfine din forståelse af, hvor
de forskellige spørgsmål bedst hører til i effektfulde
samtaler.
Du vil blive bedt om at optage en samtale, som du udvælger til supervison. På dette modul arbejder gruppen og underviser med at give hinanden anerkendende og brugbare tilbagemeldinger på samtalerne fra jeres praksis. Der skabes mulighed for at træne feedback, refleksion, spørgsmålstyper og konkret forholde sig til, hvordan feedbacken blev gjort anvendelig. Dagene er dermed en dobbelt feedbackproces mellem deltagerne indbyrdes.
Målgruppe: Professionelle der til daglig arbejder med udviklingssamtaler. Det er ingen forudsætning, at kende begreberne i forvejen.
Læs hvad tidligere kursister har udtalt sig om Træningsgruppen - Udtalelser.
Opstart: Vi forventer at opstarte i juni 2012, hvilket vil blive aftalt nærmer med kursets deltagere. For interesse tilkendegivelser kan du sende en mail til Eva Schimmell Raakjær på eva@villavenire.dk.
Pris:
- 2.100,00 pr. dag
- 7.200,00 for alle 4 dage
(Alle priser er ekskl. moms)
Tilmelding: Du kan tilmelde dig her.
For yderligere information kontakt Eva Schimmell Raakjær på
eva@villavenire.dk eller 2536 4682.
Afbestillingsbetingelser:
Ved afmelding mere end en måned før = refunderes 100%.
Ved afmelding mere end 2 uger før = refunderes 50%.
Ved afmelding mindre end 2 uger før = refunderes 0%.