Uddannelsen er tilpasset ordningen "6 ugers selvvalgt uddannelse" - gratis for ledige!
Få de grundlæggende færdigheder på plads inden for proceskonsultation, facilitering og coaching med 6 ugers intensivt kursus og få samtidig to moduler på diplomuddannelsen i ledelse; det obligatoriske modul Personligt lederskab 1 og valgmodulet Ledelse og coaching.
Uddannelsen tilbydes i et samarbejde mellem Villa Venire og Institut for Ledelse og Forvaltning, Metropol.
Proceskonsultation, facilitering og coaching er blevet centrale kompetencer i stadig flere arbejdsfunktioner. Den moderne videnarbejder er ikke længere eksperten med analyser og svar parat, men én, der kan finde svar sammen med andre. Det samme gælder den moderne leder. Den moderne leder er ikke hærføreren, der fra bakkens top overskuer og dirigerer alle troppebevægelser. Den moderne leder er i langt højere grad facilitatoren og coachen, der frisætter sine medarbejderes kompetencer til gavn for organisationen.
Uddannelsen giver dig teoretisk og praktisk kendskab til en række dialogiske værktøjer. Du vil opnå grundlæggende færdigheder inden for coaching, facilitering af processer og proceskonsultation. Undervisningen vil i høj grad være præget af praktiske øvelser og afsluttes efter seks uger med en eksamen.
Uddannelsen er målrettet dig, der har en lang eller mellemlang videregående uddannelse og ønsker at styrke dine kompetencer inden for proceskonsultation, facilitering og coaching.
Du ønsker at arbejde eller arbejder allerede:
Uddannelsen er både for erhvervsaktive og ledige.
Læs udtalelse om kurset her.
Uddannelsesstedet er Professionshøjskolen Metropol, Tagensvej 18, 2200 København N.
Start: Hold 4 starter mandag den 5. marts 2012 og slutter d. 18. april 2012.
Fremtidige hold offentliggøres på hjemmesiden hos Professionshøjskolen Metropol.
Uddannelsen koster 21.600,-. Hvis du er ledig i første ledighedsperiode, er uddannelsen GRATIS for dig!
Jobcenteret betaler uddannelsen og du får uddannelsesydelse svarende til dagpengesatsen undervejs. Læs mere om regler, blanketter og fremgangsmåder her.
Tilmeld dig her.
Uddannelsen er åben for tilmeldinger. Holdet lukkes for tilmeldinger, når det er fuldt. Vi garanterer ikke oprettelse af ekstrahold.
Sidste frist for tilmelding: Torsdag d. 1. marts 2012.
For yderligere information, kontakt Jakob Skov på telefon 7248 7081 eller jask@phmetropol.dk.
Uddannelsen udbydes formelt set under diplomuddannelsen i ledelse. Uddannelsen foregår således på et højere niveau end de mange akademiuddannelser, der findes på markedet for 6-ugers-uddannelsen. For at blive optaget på uddannelsen skal du have en lang eller som minimum en mellemlang videregående uddannelse.
Uddannelsen består af to moduler fra diplomuddannelsen - henholdsvis det obligatoriske modul Personligt lederskab 1 og valgmodulet Ledelse og coaching.
Uddannelsen udgør 6 ugers fuldtidsstudium og giver 10 ECTS-point.
Uddannelsen udbydes i et samarbejde mellem Villa Venire og Institut for Ledelse og Forvaltning, Professionshøjskolen Metropol.
Institut for Ledelse og Forvaltning, Metropol
Institut for Ledelse og Forvaltning er et videncenter med både uddannelser, kurser, konsulentydelser, videnudvikling og forskning omkring ledelse. Institut for Ledelse og Forvaltning er en af Danmarks største udbydere af diplomuddannelsen i ledelse. Instituttets fokus er i samarbejde med uddannelsesdeltagere og samarbejdspartnere at skabe praktisk operationel ledelse på baggrund af den nyeste teori og forskning.
Om Villa Venire
Villa Venire er et konsulent-, samtale-, uddannelses- og forskningshus, der arbejder med forandringer og udvikling af mennesker, organisationer, viden og ledelse. Villa Venire står solidt på en mangeårig erfaringsgrund inden for de systemiske, anerkendende og narrative teorier og metoder og er samtidig helt i front, når det gælder udvikling af det nye og det næste.