Pædagogisk Proceskonsulent Uddannelse

- At forene faglig og konsultativ praksis

 

 

Om uddannelsens hensigt

De konsultative funktioner indenfor det pædagogiske felt er efterhånden talrige. På den store bane reguleres politisk, i kommunerne tilpasses og forandres kravene til de professionelles faglighed. De forskellige vinde trækker i vid udstrækning på konsultative færdigheder. Fagligheden skal håndteres indenfor korte, afgrænsede og rådgivende møder og samtaler med kolleger, embedsmænd, samarbejdspartnere, familier, institutioner og brugere.

 

At lykkes i de konsultative pædagogiske stillinger og i tværfaglig opgaveløsning sker i høj grad ved at kunne imødekomme andres behov, holdning og fagligheder uden samtidig at tabe blikket på egen position. Der optræder et mixture af bevågenheder på sammenhænge, bevidsthed om sprog og sproglighed, design og iscenesættelse af projekter og processer.

 

Uddannelsen er konstrueret så du og holdet får præsenteret og trænet en lang række konsultative værktøjer, og får mulighed for at overveje og vurdere de situationer, du møder i din hverdag.

 

Uddannelsen henvender sig til professionelle i konsultative funktioner f.eks. pædagoger, pædagogiske konsulenter, skolepsykologer, sagsbehandlere, ledere, talehørekonsulenter, sprogvejledere og lærere, samt sygeplejersker, fysioterapeuter og ergoterapeuter.

 

 

Om uddannelsens indhold

 

Modul 1: Den konsultative rolle i et organisationsperspektiv (2 dage)

 

Professionelle forventes ofte at kunne navigere i den organisation, de er ansat i, uanset om den enkelte tænker sig langt fra de politiske, strategiske målsætninger og værdisætninger.

 

På modulet vil vi derfor arbejde med at kunne bevæge sig i de mange forskellige forestillinger om, hvad organisationen er for en størrelse, og herigennem opbygge muligheden for, at du kan navigere på bedste vis. Som deltager undersøger du din egen organisation for at give dig mulighed for at kunne skelne mellem organisationen som et vilkår og organisationen som noget, vi løbende er med til at konstruere i samtalerne med hinanden.

 

•  Fortællinger om organisationen og dens funktionaliteter

•  Fra politik og strategisk styring til værdier - hvad betyder det for mig?

•  Handlerum i de komplekse rammer

•  Magtforhold og de faglige præmisser

 

Gæst direktør Thorkild Olsen.

 

 

Modul 2: Den professionelle mellem eksperten og de mange perspektiver (2 dage)

 

Arbejdslivet for den moderne professionelle på det pædagogiske felt byder på masser af møder med mennesker fra andre tankeverdener: Politikere, brugere, pårørende, sagsbehandlere, økonomer, virksomhedsledere osv. Spørgsmålet bliver: Hvordan kan jeg forstå de andres perspektiver og samtidig fastholde min pædagogiske faglighed?

 

Den konsultative pædagogiske position er en position med mange kasketter, der kræver en markant bevidsthed om, at egen position og rolle skifter fra moment til moment, med alle de begrænsninger og muligheder, det åbner. Modulet er en øvelse i at lære navigationens kunst indenfor en faglig ramme.

 

•  Den usikre ekspert eller den sikre refleksionsmakker

•  Hvordan navigere i skiftende kontekster

•  At læse skriften på væggen

•  At tilrettelægge og åbne vejen for muligheder

•  At tale fra sin faglige platform

•  Brobygning og det gangbare møde

 

 

Modul 3: At formidle sin viden så den får effekt (2 dage)

 

Samtalen er omdrejningspunktet for enhver, der arbejder konsultativt. Samtalerne er noget, vi hele tiden omgiver os med uden egentlig at have opmærksomhed på, hvordan forskellige typer af samtaler har hver deres regler, kultur, ord, følelser, vaner - og effekter. Vi vil på modulet sætte skarpt fokus på effekt. Ja - ganske enkelt. Hvad sker der, når vi gør bestemte ting i samtalen.

 

Vi lægger strategier og formulerer planer, for at opnå effekt. Alle disse forestillinger til trods, sker det uforudsigelige for os hele tiden. Dette modul tager hånd om den konstante uro og vil forsøge at gøre deltagerne til tumlinge: Når uforudsigeligheden rammer os, forstyrres vi nok, men som en tumling skal vi rejse os på ny og tage situationen for, hvad den er - og ikke hvad vi mener, den burde være.

 

•  Kontekster for samtaler

•  Min rolle som samtalepartner

•  Det anerkendende øre & den anerkendende mund

•  Feedback som hjælp til at kunne høre

•  At slippe flowet løs

•  Arbejde med fordomme og forudindtagethed 

 

 

Modul 4: Mig og det konsultative (2 dage)

 

På baggrund af erfaringer fra hele uddannelsens foregående moduler, finder vi de røde tråde, der har betydning for hver enkelt gennem læringsforløbet. På modulet vil vi arbejde med opmærksomheden på, hvordan du kan anvende metoderne, finder din sti og sidder bedst i din egen rolle, når opgaverne og hverdagens kompleksitet påkalder din faglighed.

 

•  At se på egne positioner og vælge sig en sti

•  Fællesskab og læring

•  Fra usikker ekspert til kompetent dialogpartner

•  At lade læring vokse

•  Re-valuering - at genkende værdier

•  Et arbejdsliv i kompleksitet

 

 

Underviser

Frederikke Larsen og Eva Schimmell Raakjær er gennemgående undervisere.

 

Frederikke er uddannet pædagog og har gennem årene arbejdet indenfor det specialpædagogiske område som pædagog, såvel som leder, konsulent og projektleder. Frederikke har endvidere en Master i Professionsudvikling og Professionsuddannelse. Frederikke kan kontaktes på frederikke@villavenire.dk eller mobil 3162 2810.

 

Eva er psykolog og junorkonsulent i Villa Venire. Eva kan kontaktes på eva@villavenire.dk eller mobil 2536 4682.

 

 

Praktiske oplysninger

Forløb:

Datoer for forløb følger snarest.

 

Pris: Kr. 19.500 + moms. Prisen er inkl. fuld forplejning.

  

Sted: Villa Venire, Langebrogade 4, Smedjen, 1411 København K.

 

Tilmelding: Du kan tilmelde dig her.

 

 

Afbestillingsbetingelser:
Ved afmelding mere end en måned før = refunderes 100%.
Ved afmelding mere end 2 uger før = refunderes 50%.
Ved afmelding mindre end 2 uger før = refunderes 0%.