Idéer og Metoder - Et samtale-, identitets- og organisations-perspektiv
Kurset tilbydes udelukkende som rekvireret forløb, kontakt derfor direktør Thorkild Olsen på thorkild@villavenire.dk eller telefon 2785 4021.
Kurset tilbyder nye, og livgivende metoder til at håndtere kompleksiteten i det moderne arbejdsliv. Et moderne arbejdsliv hvor krav om klarhed og handlekraft bliver til i samme sætning under evigt skiftende vilkår og uforudsigelighed.
Med de narrative idéer og metoder bliver det muligt at undersøge
praksis, at gøre noget med den og at handle ud fra din egen
foretrukne identitet, når du står overfor håndteringen af opgaverne
i det moderne arbejdsliv.
Udviklingsforløbet præsenterer spændvidden i den narrative teori og på livgivende og nærværende måde giver forløbet deltagerne indsigt og praksistræning i:
1. Narrativ samtalepraksis
2. Identitet, liv & læring - at skabe udvikling og
sammenhænge
3. Ledelse og organisation med narrative perspektiver
Der er tale om et ambitiøst og intensivt forløb, hvor der stiles efter at give hver enkelt deltager en personlig viden og værktøjskasse. Vi insisterer på at skabe liv & læring, og at du, som deltager, får mulighed for at kende de metoder, som bedst bringes i anvendelse i din organisation og i dit liv.
Kurset fordrer et personligt engagement og viljen til at indgå i et
tæt og lærerigt samarbejde med de øvrige deltagere på holdet.
Modul 1 - Narrativ samtalepraksis
De første 2 dage er en vandring gennem det narrative landskab og de mange muligheder som narrative samtaler åbner. Fundamentet for resten af forløbet lægges her på modulet ved at gøre noget i mødet med det der gør narrativ metode og sprogbrug så anderledes og frisættende.
Vi vil arbejde med følgende temaer:
- Den narrative samtale
- Det narrative landskab
- Ekstern bevidning
- Eksternalisering og det særlige narrative sprog
- Etik og professionel praksis
Modul 2 - Identitet, liv & læring - forandring i
samtaler
I nutidens centrifuge er det nødvendigt at have blik for livet gennem egne og andres erfaringer, historier og udfordringer, når arbejdslivet skal være forbundet med trivsel og mening.
På disse 2 dage skal vi arbejde med identitetskonklusioner, og
vores idéer om os selv og hinanden og de foretrukne, levede
fortællinger. At få blik for, hvem der har hjulpet dig i din
fortælling om dig selv og bragt dig dertil, hvor du nu er landet.
Er der steder, du har besøgt, og som du gerne vil gense, og hvem
har medvirket til det betydningsfulde i dit liv? Hvordan spiller
dine foretrukne fortællinger om dig selv sammen med dit arbejdsliv
og de udfordringer som du står i og overfor?
Vi vil arbejde med følgende temaer:
- De personlige fortællinger
- Problemmættede og foretrukne historier
- Navngivning og plots
- "Klubmetaforen"
Modul 3 - Ledelse og organisation i narrative perspektiver
At undersøge organisationens og ledelsens historier, diskurser og "taget-for-givet-heder" med narrative idéer giver både teoretiske og praktiske muligheder for at håndtere paradokser og personlige ønsker omkring trivsel og arbejdsliv. På dagene vil vi undersøge organisationens levede historier, såvel som de ikke-levede eller ikke-fortalte historier, og se på effekten af fortællingerne på dig og andre. I forlængelse heraf udvikles en personlig værktøjskasse med narrative udviklingstiltag.
Vi vil arbejde med temaer som:
- Organisation, ledelse og fortællinger
- Forbindelsen mellem fortællinger og effekt
- Narrativ forandrings- og udviklingspraksis
- Magt og etik
- Personlig afklaring
Målgruppe: Alle der har brug for nye idéer i håndteringen af egen faglighed i mødet med organisationer og ledelse - særligt ledere, og konsulenter.
På kurset udleveres grundbogen: Michael White (2007): Kort over narrative landskaber er inkluderet i kursusprisen.
For yderligere information kontakt Thorkild Olsen på thorkild@villavenire.dk
eller telefon 2785 4021..